
Peter Testmann
arkitekt maa
Peter har veldokumenteret erfaring med restaurering af nogle af vores fornemste fredede bygninger, bl.a. Eremitageslottet og Frederiksberg Slot.
Peter har omfattende erfaring i dialog med fredningsmyndigheden og sikrer løbende, at projekteringen af opgaverne også følger restaureringsholdningens intentioner.
Peter besidder særlig faglig viden om historiske interiører og malematerialer/teknikker. Derudover har han arbejdet meget med stuk og marmorpuds.
Peter fungerer ofte som konsulent på opgaver, der omfatter vanskelige istandsættelsesopgaver vedr. historiske interiører. Han kombinerer stor faglig viden om ældre byggeteknik med en mere teoretisk tilgang til restaureringsmetoder.
Med sikker sans for formgivning og farvesætning, bidrager Peter ofte med løsninger til tegnestuens projekter – både vedr. restaurering og moderne formgivning.
Peter har endvidere mangeårig erfaring med bygningssyn af fredede og bevaringsværdige bygninger.
Desuden har Peter gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.