Stig Andersen, indehaver af Fogh & Følner Arkitekter, er blevet udpeget af Kulturministeren til at deltage i ny ekspertgruppe vedr. bygningsfredning.
Den nye ekspertgruppe skal se på, hvordan bygningsfredningsområdet kan forenkles. Ekspertgruppen skal blandt andet vurdere, hvordan den nuværende beskyttelse af fredede bygninger kan lempes og evt. inddeles i kategorier. Gruppen skal samtidig pege på hvilke eksempler på bygninger eller bygningsdele, der fremover er vigtigst at beskytte.
Vi er meget stolte og beærede over udvælgelsen, og ser frem til at bidrage med tegnestuens mangeårige erfaring indenfor fredningsområdet.
Læs mere om opgaven på Kulturministeriets hjemmeside:
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/ekspertgruppe-skal-se-paa-forenkling-af-bygningsfredningsomraadet